Få et uforpligtende tilbud på gulvafslibning i København. Ring mellem kl. 09:00-17:00 81 81 38 32

Gulvafslibning København – Få gulve der fremstår som nye

Gulvafslibning kræver erfaring hvis man ønsker et flot resultat. Hos malerfirmaet Lykkebo har vi vores egen gulvmand tilknyttet, så du er sikret den samme velkendte form for kvalitetsarbejde som vi er kendt for når det kommer til malerarbejde.

Står du derfor og skal have ordnet dine gulve i København, står vi klar til at give dig et gratis og uforpligtende tilbud. Efter din henvendelse giver vi dig et skriftligt tilbud på gulvafslibning allerede inden for 48 timer.

Har du brug for hjælp?

Vi ved at det kan være svært at danne sig et overblik over hvilken behandling der passer til netop dit gulv, derfor er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 81 81 38 32 hvor vi sidder klar til at råde og vejlede. Du kan også udfylde dine kontaktoplysninger herunder, så vil vi ringe dig op, for at spørge ind til dine ønsker og behov.  Længere nede på siden kan du finde de forskellige typer gulvbehandlinger vi kan tilbyde dig.

Få et gratis og uforpligtende tilbud

  • icon
    Kvalitet der holder
  • icon
    Tilbud indenfor 24 timer
  • icon
    Nem kommunikation
→ Indhent tilbud på gulvarbejde ←

Gulvafslibning

Inden vi kigger på slutbehandlingen af gulvet, er det vigtigt at finde ud af hvilken gulvtype der er tale om, og om det kan tåle gulvafslibning.

Gulve af laminat kan i overfladen ligne træ, men består af en plastoverflade, som gør at det ikke er muligt at slibe.

Gulve af lamelparket er opbygget af flere lag, hvoraf det øverste som oftest vil bestå af et lag massivt træ. Derfor er det slidlagets tykkelse, der er afgørende for hvor mange gange man kan slibe gulvet. Som en tommelfingerregel kan man slibe de fleste lamelgulve to gange. Det er dog ikke helt unormalt at billigere lamelgulve kun kan slibes en enkelt gang. Har man lamelparket med et højt slidlag, vil det som oftest være muligt at slibe gulvet op til 5-6 gange.

Gulve af massivt plank er et gulv som er meget slidstærkt og derfor kan tåle gulvafslibning mange gange. Har du derfor plankegulve, kan du som udgangspunkt godt regne med at dit gulv kan tåle afslibning.

Slutbehandling efter gulvafslibning

Når dine gulve er blevet slebet, er det vigtigt at de får en slutbehandling, så træet bliver lukket. Her kan du vælge mellem lakering eller oliebehandling. Hvad du skal vælge afhænger både af den type træsort dit gulv er og hvad du synes giver det bedste resultat. En af de ting som du bør overveje i forbindelse med behandlingstypen af dit gulv, er hvor slidstærkt dit gulv skal være, samt hvor meget vedligeholdelse du selv ønsker at udføre. Her spiller prisen selvfølgelig også en rolle, da der er forskel på priserne af de forskellige typer olie og lak. Skal du blive boende i dit hus eller din lejlighed, i flere år, kan det godt betale sig at vælge en behandling med en ekstra høj slidstyrke.

Få slidstærke gulve med lakering

Mange af vores kunder vælger at få lakeret deres gulve, da lak er en slidstærk og rengøringsvenlig behandlingstype. Fordelen ved lakerede gulve er at hvis man spilder væsker, vil de ligge sig oven på lakken og derved ikke trænge ned i gulvet, som man kan risikere ved oliebehandlede gulve.

Vi anvender som standard en vandbaseret lak, som udlægges tre gange efter gulvslibningen. Skal gulvet være mere slidstærkt, kan vi i stedet anbefale vores 2-komponent lak. Her er slidstyrken bedre, men prisen vil også være lidt højere. Vi tilbyder også en række specielle typer lak, så du eksempelvis kan få et meget mat udseende. Har du specielle ønsker til hvordan dit gulv skal se ud, kan vi med stor sandsynlighed hjælpe dig, også selvom dit ønske måske ikke er som alle andres.

Giv træet sin glød tilbage med oliebehandling

Fordelene ved at vælge oliering af gulvene er at det er med til at give træet en rigtig flot glød, som fremhæver træets åre og giver træet mere spil. Hvis man ønsker det, kan man med oliebehandling også anvende indfarvningsoiler, som kan give træet et lysere eller mørkere udseende. Oliebehandlinger er dog ikke helt så slidstærkt som lakering og man skal derfor være forberedt på at skulle vedligeholde gulvet noget mere end ved lakering. I takt med at trægulvet slides, vil der på sigt blive behov for at genoliere hele eller dele af gulvet. Oliebehandling vil som oftest være dyrere end lakering da det kræver at gulvet slibes ekstra fint, for at man ikke kan se slibespor i træværket, da olien ikke kan rette op på overfladen som lak gør.

Nem rengøring med ludbehandlede gulve

I stedet for oliebehandling og kaltering er det muligt at ludbehandle sit trægulv. Her stoppes gulvets naturlige gulningsprocess, og ludbehandlingen går ind og beskytter gulvet, ved at lægge en beskyttende hinde, som gør det nemt at rengøre gulvet. Ved ludbehandling vasker du dit gulv i en kraftig sæbeopløsning 10-15 gange og derved mættes gulvet af sæbevandet, som danner denne beskyttende hinde, inden gulvet bliver udsat for skidt og snavs.

Hvad koster gulvafslibning i København?

Priserne på gulvafslibning i København er meget varierende. Hos Lykkebo tilbyder vi kvalitetsarbejde til en fair pris. Vi går op i at levere det bedste resultat, og vores pris afspejler sig naturligvis i vores tidsforbrug. Tager du dette med i dine overvejelser, kan man argumentere for at vores priser på gulvafslibning er blandt de bedste i København.

En almindelig gulvafslibning med 3 x vandlak, starter fra ca. 3500,- kroner inkl. moms for gulve op til 20 m2. På større gulvflader udregnes prisen ud fra antal m2. Her starter vores priser på ca. 170,- DKK inkl. moms pr. m2.

Er dit gulv meget ujævnt, belagt med fernis eller af rå planker som er sømmet i, stiger vores arbejdstid og dermed også den pris som du skal betale. Du kan dog altid få et gratis og uforpligtende tilbud fra os. Du kan enten kontakte os på 81 81 38 32 eller udfylde vores tilbudsformular her,  så kontakter vi dig.

Facebook Bedømmelse
4.9