Årets gulvmand i 2021
4.7 ud af 5.0 på Anmeld Håndværker

Behandling af trægulv

Overvejer du en behandling af gamle trægulve, eller har du nyslebne gulve, som du ønsker at bevare flotte længst muligt? Så læs med her om de forskellige metoder til behandling af nyslebet trægulv og behandling af gammelt trægulv. Har du ubehandlede trægulve? Så kan du modvirke, at de med tiden fremstår grå og slidte og give dem en beskyttende gulvbehandling, som giver dem et flot look.

Hør hvad Kristina sagde om Gulvfirmaet Lykkebo
Vinder af Årets Gulvmand i 2021

... og vi har været nomineret hele 5 gange!

Med flere nomineringer og titler er Lykkebo blandt de bedst bedømte håndværkere i Danmark.

2018
Finalist
2020
Finalist
2021
Vinder
2023
Finalist
2024
Finalist

Behandling af gamle trægulve

Er lakken på dit gamle trægulv slidt ned, eller er overfladen ridset og medtaget? Så skal det slibes først, inden du kan behandle det. Efter slibning af gulvet kan det behandles med fx:

Tilbud inden for 24 timer

Få et gratis tilbud på gulvbehandling

Gulvfirmaet Lykkebo kan hjælpe dig med vejledning og professionel gulvbehandling. Du er sikret et godt resultat og en korrekt behandling af dine gulve med miljøvenlige kvalitetsmaterialer. Som erfaren gulvspecialist kan vi hjælpe dig med at få det gulv, du ønsker. Ring til os i dag på telefon 81 81 38 32 og få et gratis og uforpligtende tilbud.

Få hjælp til slibning af en fagmand

Har du brug for professionel hjælp til slibning og behandling trægulv, eller er du i tvivl om, hvilken gulvbehandling der er den rette? Så står vi hos Gulvfirmaet Lykkebo klar med vejledning om behandling af trægulv efter slibning, så du kan bevare dine gulve flotte og stærke. Kontakt os, hvis du ønsker et gratis og uforpligtende tilbud på din gulvopgave her.

Ludbehandling af gulve

Alle typer massive plankegulve eller parketgulve kan ludbehandles, hvis de er ubehandlede og afslebne. Forskel i træets farver og struktur gør dog, at udseendet varierer. En ludbehandling skal først og fremmest ses som en grundbehandling, som kræver efterfølgende behandlinger med fx sæbe, lak eller olie.

Vær opmærksom på, at:

Hvilke fordele har en ludbehandling?

Når du vælger at foretage en ludbehandling, så modvirker det, at træet ændrer farve, og samtidig hæmmes den naturlige gulningsproces af træet. Du får derfor et trægulv, der har en flot, lys patina og med tydelige årer og mønstre.

Overvejer du selv at stå for ludbehandlingen?

Vælger du selv at stå for ludbehandlingen af dine gulve, så skal du være opmærksom på grundig udførelse og sørge for, at:

Du skal bruge:

Hvordan behandler man trægulve efter ludbehandling?

Ludbehandling skal ikke ses som en overfladebeskyttelse. Når trægulvet har været ludbehandlet, skal gulvet derfor behandles, så gulvet mættes, og overfladen bliver mere hårdfør mod snavs og skrammer.

Behandling med sæbe til trægulv

Er dit trægulv ikke særligt udsat for slitage, kan det være oplagt at efterbehandle gulvet med en sæbebehandling. Behandling med sæbe skaber en rustik overflade og er nemt selv at udføre. Vær opmærksom på at vælge den rette sæbetype, så du opnår et beskyttende lag på overfladen.

Fordele og ulemper ved sæbebehandling

Sæbebehandling af gulve giver et flot look og kan lysne dit gulv. Sæbebehandlingen kræver mange gentagne og korrekte påføringer og tørretid. Det lunkne sæbevand skal være rent og påføres langs træets årer. Sæbebehandlingen skal påføres minimum 10 gange og gerne flere. Jo flere sæbebehandlinger, jo større mætning og modstandsdygtighed opnår du. Ulempen ved sæbebehandlinger er, at du kun opnår en begrænset modstandsdygtighed mod vand, ridser og snavs.

Behandling med olie til trægulv

Har du et gulv, som kun har få og overfladiske skader, så kan oliering af trægulve bruges som metode, hvis trægulvet tidligere er blevet oliebehandlet eller sæbebehandlet. En oliebehandling giver gulvet en flot glød og nuance.

Fordele og ulemper ved oliebehandling

Gulvene optager ikke snavs, når det er oliebehandlet, da olien er trængt ind i træet og har mættet det. Gulvene skal dog forblive mættede for at være beskyttede og må ikke udtørre. Derfor skal gulvene ofte vaskes i oliesæbe og gerne påføres oliepleje et par gange årligt. Oliebehandling hærder ikke gulvet på samme måde som en lakering, så gulvet vil derfor være mere sårbart over for slibeskader.